Dagbog Åbybro
2004 Træningslejr
- Details
-
Published on Sunday, 21 December 2008 00:18
Dagbog fra trænignslejr i Aabybro 2004 Mandag den 21. juni 2004 Kære dagbog!
I dag tog vi af sted. Klokken ti minutter over otte skulle vi mødes på stationen og toget kom klokken 5 minutter over halv ni. Vi tog toget der kørte til Roskilde. Så skulle vi med et andet tog fra Roskilde til Ålborg. Fra Ålborg tog vi bussen til Åbybrohallen. Vi skulle svømme klokken 16. Vi ankom cirka klokken 15 og så pakkede vi vores ting ud. Vi hjalp hinanden med at komme sengelinned på sengene.
Vi synes det var lidt hårdt at svømme 2 timer i stedet for kun en. Til sidst måtte vi hoppe lidt fra vipper. Derefter gik vi ind og klædte om. Endelig skulle vi spise. Alle var ved at dø af sult. Efter maden gik alle drengene over i den lille gymnastiksal og spillede bold. Nu skulle vi over og have muffins og sodavand. Og bagefter hyggede vi os meget med at skrive dagbog.
Hilsen drengene
Tirsdag den 22. juni 2004
Kære dagbog!
Det har været en rigtig hård dag i dag. Vi har svømmet i lang tid. Jeg er rigtig glad for at jeg har lært at svømme crawl rigtig. I dag lærte vi at lave startspring. Vi har også lært at svømme brystsvømning.
Vi sover på et lille værelse os fire piger. Der er tre køjesenge, seks skabe, et bord og fire stole. Vi hygger os rigtig meget sammen og vi spiller meget kort.
Vi får rigtig god mad. Ind til videre har jeg kunnet lide det hele.
Vi er fire piger og fem drenge med her på turen.
p.s. vi hygger os rigtig meget sammen alle sammen.
Hilsen Kathrine
Tirsdag den 22. juni 2004
Kære dagbog!
I dag skulle vi tidligt op og svømme. Vi har et lille værelse. Vi har det meget sjovt. Pigerne spiller meget kort (uno) mens drengene farer rundt og er næsten ikke på deres værelse. Vi svømmer meget hårdt - 4 timer om dagen. Vi har ikke haft nogle store problemer vi ikke kunne klare. Maden er god nok. Klokken cirka otte om aftenen er der nogle der har haft kage med (noget af den var bare mast).
De fleste af drengene er meget glad for at spille bold i 15-20 minutter. Der er nogle, der ikke vil hjem, fordi det tog så lang tid at tage med togene. I dag er der mange, der skal se fodbold, da det er Danmark mod Sverige…. Men det gider ingen af pigerne. I stedet spiller vi kort og skriver dagbog. Men godnat da vi skal på tur hele dagen og bagefter til Sankt Hans.
Hilsen Tanja
Onsdag den 23. juni 2004
Kære dagbog!
I dag stod vi op halv syv. Vi svømmede fra klokken 7-9 og halv 10 spiste vi morgenmad. Vi skulle nemlig i Fårup Sommerland. I starten var det meget sjovt; men klokken et ville nogle i badeland; men Michael, Jeppe og Bjørn ville hellere lave noget andet. Så begyndte det at regne så småt, men det blev værre. Så kom bilen, der skulle hente os lige til tiden. Vi var alle våde. Da vi kom hen til Aabybro hallen skiftede nogle tøj, og så spiste vi aftensmad.
Hilsen drengene
Torsdag den 24. juni 2004
Kære dagbog!
I dag skulle vi op klokken 6.30, og vi skulle svømme allerede klokken 7.00. Vi svømmede fra klokken syv til klokken ni. Det var meget hårdt (især for dem, som var meget trætte). Cirka klokken 9.30 spiste vi morgenmad.
Pigerne sad og spillede på værelset, mens drengene larmede en del. Og bankede på væggen.
Klokken 12.00 skulle vi ned og spise. Vi fik rugbrød, frikadeller og fiskefilet.
Så gik vi alle i byen, for at købe noget slik, som vi kunne spise i toget fredag. Så spillede pigerne uno igen. Vi så også fjernsyn.
Klokken 16 skulle vi svømme igen (fra kl. 16 til kl. 18)
Så spiste vi igen kl. 18.30. Vi spaghetti med kødsovs og nogle tog ketchup på.
Vi fik besked på, at vi skulle pakke, og det skulle være pakket kl. 21.00. Drengene havde rodet meget på deres værelse, så de havde meget travlt, for de skulle også nå at rydde op i gymnastiksalen.
Da vi havde pakket lidt, så vi fjernsyn, en af pigerne faldt i søvn!!!
Drengene havde nået at pakke alle deres ting, men der lå stadig en masse skrald på gulvet.
Vi skulle sove senest klokken 22.00.
Hilsen pigerne
Fredag den 25. juni 2004
Kære dagbog!
Så blev det fredag og dagen hvor vi skulle vende næsen hjemad. Men inden da, var der lige tid til en lille morgentræning. Vi svømmede lidt distance, hvor der var en time til rådighed. Det blev til nogle gode distancer for alle svømmere. Så fik de noget tid at lege i, men da der var gået ti minutter af denne tid gik de fleste i bad. Jeg tror efterhånden at den sidste energi var opbrugt. Efter morgenmaden var der lidt tid og så var det ellers tid til at fange en bus til Ålborg og i Ålborg et tog mod Roskilde. Ved 18 - tiden fredag aften var vi igen på Ølby station, hvor forældrene tog imod deres trætte svømmere. Tak for en god tur.
God sommerferie til alle og vi ses friske og veludviklede til en ny sæson.
Plask våde svømmehilsner Lars, Bianca og Charlotte